På Statsministerens pressemøde d. 11. marts blev det meldt ud, at alle offentlige skoler lukkes fra mandag d. 16. marts. Denne aflysning af al undervisning gælder også de kommunale ungdomsskoler og derfor er afviklingen af Coop Crew lokalt udsat på ubestemt tid. Vi følger udviklingen nøje og håber undervisningen kan afvikles efter påskeferien.

Imens sender vi et kæmpe skulderklap til vores samarbejdspartnere i fakta, som hver dag knokler og sørger for at vi andre kan handle ind. I disse dage er de hverdagens helte og vi glæder os til, at flere unge fra Coop Crew kommer til at kunne hjælpe dem i fremtiden.