I Aarhus er der som noget nyt indgået samarbejde mellem ungdomsskolen og de boligsociale områder i Århus Vest om at lave et Coop Crew forløb.

Samarbejdet foregår i Tilst hos butikschefen Bo Hede i 365discount, som tidligere har været underviser i Coop Crew. AL2bolig og Lejerbo har rekruttereret unge fra området og som vanligt er det vores trofaste og loyale medarbejder fra UngiAarhus, Søren Nørgaard Knudsen, der deltager i træningen sammen med de unge.

Vi er spændt på at høre, hvad de unge siger – og selvfølgelig håber vi, at der er job til dem, der er klar til det efterfølgende.